Vidste du at?
Honningbier stikker normalt ikke
Honningbier er af definition fredelige og normalt stikker de kun i
selvforsvar. Det er for de fleste mennesker ikke farligt at blive stukket af en bi,
højest generende. Få mennesker er allergiske overfor bistik, nogle bliver
immune efter få stik andre kan dø af et stik. Meget få mennesker reager voldsomt efter
et bistik og de skal søge læge.Honningbier spiser ikke syltetøj
Det er ikke honningbierne, der generer dig når du spiser morgenmad i haven, bier
spiser nemlig ikke syltetøj eller andre af de retter man sætter på bordet. Det
er som regel gedehamsen eller hvepsen som den kaldes.
Bier
Der er beskrevet ca. 25.000 biarter. I størrelse varierer de fra
myggestørrelse til arter på størrelse med kollebrier. Bier har
produceret honning som de gør i dag i mindst 150 millioner år.
Bier kan ikke se rødt, derfor kører de altid over for rødt, hvis de vel og mærke har kørekort.
Honningbi familien bor i et stade
I et bistade bor der kun en bifamilie. En bifamilie kan midt på sæsonen bestå af op til 60.000 bier.
Der er kun en enkelt dronning, hun er mor til alt afkom. Dem findes der nogle
hundrede droner (hanner), resten af de 60.000 er arbejderbierer.
Dronningen
Når den ung dronningen er ca. 1 uge gammel flyver
hun ved godt vejr ud af stadet, hvorefter hun befrugtes af 10 eller flere
droner som er hanner. Dronerne overlever ikke og dronningen parrer sig
aldrig mere. Når dronningen er befrugtet flyver hun tilbage til sit stade,
hvor hun normalt bliver resten af sin levetid. Dronningen kan blive 5 - 6 år
gammel, men normalt udskiftes den hver andet år af biavleren.Dronerne
Der er få hundrede droner - dvs. hanbier i bistadet. De har tykkere
kroppe og store øjne. Dronerne har ingen giftbrod og kan derfor ikke stikke.
Deres opgave er udelukkende at befrugte en dronning - hvad kun enkelte af dem
opnår. Til gengæld overlever en drone ikke en parring.
Arbejderne
De udfører alt det praktiske arbejde. De samler nektar, bygger celler
til æggene, på de vokstavler, som vi mennesker sætter ind i bistadet. Nektar
omdanner de til den honning som er så eftertragtet. Det er altså arbejderne man
ser flyve rundt. Skønt bierne er vekselvarm som andre insekter er bierne i stand
til at regulere temperaturen i stadet. I yngellejet holder de mellem 33°C og 36°C.
Laveste temperatur om vinteren er 10°C i biklumpens ydre.
- Rengøringsjob, larvepasning, dronningeopvarter. Disse unge bier har bestemte fødekirtler.
- Byggekonstruktørerne har vokskirtler.
- Soldater og lagerarbejdere
- Indsamlere, der mangler kirtlerne. Nogle bier fortsætter dog som soldater hele livet.
Yngel
Dronningen er den eneste, der yngler. Hun kan lægge befrugtede æg, der bliver
til hun-bier (arbejdere eller dronninger), og hun kan lægge ubefrugtede æg, der
bliver til droner. Æggene lægges i vokstavlernes omtrent vandrette, seks-kantede
celler. Bierne bygger droneceller lidt større end de almindelige celler.
Når dronningen kommer til en dronecelle, lægger hun et ubefrugtet æg.
Dronningeceller står lodret og er meget større end de almindelige celler. De
bygges kun, når bierne har brug for dronninger. Arbejderbier fodres med honning og pollen.
Hårdt arbejde
Honningbien slår med vingerne ca. 11.400 gange i minuttet. Det giver den summende lyd (190 Hz).Hvor holder honningbien ferie?
I-biza, hvor ellers!
Sitat:
I avlsarbejdet søger biavleren, at avle mod endnu mere rolige bier der ikke stikker, blandt andet for at arbejdet med dem meget lettere.
En arbejderbi vejer 0,1 gram.
En dronning vejer 0,23 gram.
Et æg vejer 0.00015 g
En dronning kan lægge æg svarende til 1,5 gange sin egen vægt hver dag, ca. 2.300 æg. Det kan blive til rigtigt mange æg hvis hun for at leve indtil hun dør af alderdom. Hun fodres af arbejderbier ca. hvert andet minut.
Hvis dronningen dør eller forlader stadet producerer arbejderbierne selv flere ny dronning. Dronningenlarven fodres med Gelé Royal. Gelé Royal er en væske, som produceres af ammebier (unge arbejderbier som er 5-15 dage gamle). Stoffet kommer fra svælg-kirtlen, som sidder i biernes hoved. Der skal helt op til 500 ammebier til for at producere foder nok til én dronningelarve og der kan godt være 10 dronningelaver i stadet. Den dronning der først kommer ud af sin puppe slår alle de andre dronningelarver ihjel. Dronningen har en stikkebrod, men den bruger den altså kun til at dræbe andre dronninger med.
Dronerne bidrager dog også til boets temperaturregulering sammen med arbejderbierne: Ventilerer med vingerne, når der er for varmt og producerer varme i vingemusklerne, når der er for koldt.
Hannerne er haploide, da de er kommet fra et ubefrugtet æg. De har derfor kun et sæt gener, som alle stammer fra dronningen.Dronerne opsøger særlige dronepladser for at søge efter unge dronninger. Det er uvist, hvad der får droner og dronninger til at opsøge disse afgrænsede lokaliteter. Dronerne flyver op til 5 km fra boet. I modsætning til arbejderbierne kan dronerne frit flyve ind i fremmede bifamilier. Det reducerer formentlig risikoen for indavl,; men bidrager også til spredning af sygdomme og parasitter.
I sensommeren bliver dronerne smidt ud. Arbejderbierne ophører med at fodre dem.
Arbejderbiernes opgaver er bestemt af biens alder:
Arbejderbier er uudviklede hunbier. Der kan være op til 60.000 arbejderbier i en familie. Arbejderbierne skal flyve 200.000 km og besøge omkring 4 millioner blomster for at lave 1 kilo honning - den mængde en god familie kan producere på en dag. En bi kan maksimalt hjembringe 25 mg pollen per tur. Et årsforbrug af pollen koster omkring 3 mil. indsamlingsture.
En bifamilie bruger otte kg honning for at lave et kg honning til os.
Et bisamfund forbruger 20-25 kg pollen om året.
En bilarve forbruger 150 mg pollen fra larve til flyvefærdigt insekt.
Når en sværm skal finde et sted at bo, foregår der en slags forhandling, hvor spejderbier med deres dans på sværmens overflade foreslår forskellige steder. Bierne foretager en gruppebeslutning.
"Man kan aldrig vide, hvad bier tænker!" , udtalt af Peter Plys, honningekspert